Det er en dejlig tid april måned løvspringstiden, hvor man oplever, at alting vågner og hvor man selv er fyldt med en forventning til det kommende forår, og for mig synes den lige stor hvert år. Man har jo ingen forventning til efteråret eller vinteren, der ved man jo, at alting stivner, og man skal så mange mørke måneder igennem, inden man igen kan begynde og glæde sig til naturens opvågning. For mig begynder det spæde forår allerede ved solhverv den 21. december, jeg kan altid se det på lyset, farven skifter, den bliver blødere og man glæder sig til at dagene igen langsomt bliver længere. For os der er så heldige at bo i selve naturen, kan jo følge hele processen fra de mindste spirer til det hele står i flor. Stor er glæden også, når man sidst i februar kan begynde at lytte til solsortens første kvidren i skumringen om aftenen, og noget senere følger så mejsernes indtog i de forskellige kasser, vi har sat op i vores træer, vil de mon blive beboet igen i år og i hvor mange? Men først skal de tømmes og skylles, så de kan være parate til at flytte ind i, når tiden er inde.

Vi har et mindre bassin, vi kalder det for Gurre søen, og der sidder netop i disse dage, det ene forelsket frøpar efter det andet og kvækker og lægger æg, det er en vældig musik de kan lave, og vi er mange gange gået i seng og sovet ind til deres kvækkeri. Forleden dag havde vi en af de helt store naturoplevelser, for ved kanten af bassinet stod en fiskehejre nok så strunk, det var helt utroligt, at den havde fundet vej ned fra himlen til vores lille vandhul, vi tænkte på vores guldfisk, mon den havde mæsket sig med dem? Det var fantastisk at se den store fugl så tæt på, og da den fløj, kunne man se de karakteristiske lange ben strittende langt bagud. Lige nu er der et væld af hvide anemoner, jeg plejer at sige at naturen bliver hvid to gange, den ene gang med sne og den anden gang med de smukke hvide anemoner, men det er Kaj Munks blå anemone der springer først ud, den kommer altid før den hvide, og det er altid den man begynder at se efter, når vejret bliver solrigt og varmere. Foruden de små vævre mejser, der nu er begyndt at tage de forskellige kasser i besiddelse, er der et væld af forskellige fugle omkring fuglebrættet, dompapper, kærnebidere og mange arter af mejser, foruden vores fasan. Og så er der rådyrene. En sen nattetime, da hunden Zorba skulle luftes, stod der fire rådyr nede ved vores carport, da de hørte hunden, forsvandt de som skygger ind i skoven.

Efterhånden som aprildagene går, kan man føle de forskellige knopper på de mange træer i skoven blive tykkere og tykkere og alt grønnes langsomt, og lige pludseligt sker forvandlingen, så er det hele sprunget ud ganske ubemærket, det hele er her igen, som om det aldrig har været borte. Der er ikke noget så smukt for mig som den lysegrønne bøg, når den fanger solens stråler, og skinner igennem den vårgrønne farve, så er det forår i Danmark.

Den 16. april 2000